Hjælp til Wi-Fi og internet i Nordsjælland
Stabil forbindelse i hele hjemmet
Har du langsomt eller ustabilt Wi-Fi? Jeg gennemgår router, placering, dækning og enheder hjemme hos dig i Espergærde eller resten af Nordsjælland.
Det kan jeg hjælpe med
- Dårlig dækning og langsomt Wi-Fi
- Router og mesh-netværk
- Windows-computer, Samsung-enhed og printer på netværket
- Chromecast, smart-TV og streaming – opsætning og hjælp til forbindelsen
- Sikker opsætning af hjemmenetværket
Find årsagen til ustabilt Wi-Fi
Dårlig forbindelse kan skyldes routerens placering, afstand, tykke vægge, forstyrrelser eller en enkelt enhed. Jeg måler ikke kun hastigheden, men undersøger også hvor i boligen forbindelsen svigter, og hvilke enheder der bliver påvirket.
Vi gennemgår router, kabler og indstillinger og vurderer, om den nuværende løsning kan forbedres. Hvis ekstra udstyr er nødvendigt, får du en forklaring på hvorfor, før du køber noget.
Sådan foregår hjælpen
Du fortæller kort, hvad der driller, og så aftaler vi tidspunkt og forventet pris. Jeg kommer hjem til dig i Helsingør eller resten af Nordsjælland, undersøger problemet på dit eget udstyr og forklarer løsningen undervejs. Inden besøget slutter, gennemgår vi resultatet sammen.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg købe en ny router?
Ikke nødvendigvis. Placering, genstart, opdatering eller ændrede indstillinger kan være nok. Nyt udstyr anbefales kun, når det giver mening.
Kan du hjælpe med printer og TV på Wi-Fi?
Ja. Jeg kan forbinde computer, printer, mobil, Chromecast og smart-TV og kontrollere, at de bliver på netværket.
Skal vi finde en løsning?
Ring på 36 23 34 28 eller skriv til christian@itven.nu. Fortæl kort, hvad der driller.