Windows 10 kan få sikkerhedsopdateringer til 2027 – hvad betyder det for dig?

Computer

Har du stadig en computer med Windows 10, behøver du ikke nødvendigvis købe en ny med det samme.

Den almindelige support til Windows 10 sluttede den 14. oktober 2025. Det betyder, at Windows 10 som udgangspunkt ikke længere får de normale sikkerhedsopdateringer fra Microsoft.

Men der findes en mulighed for at få ekstra sikkerhedsopdateringer frem til oktober 2027 gennem Microsofts såkaldte ESU-program.

Windows 10 virker stadig

Din computer holder ikke op med at virke, fordi supporten er slut.

Du kan stadig bruge programmer, læse mail, gå på nettet og arbejde med dine billeder og dokumenter.

Problemet er sikkerheden. Hvis Windows ikke længere får sikkerhedsopdateringer, kan nye fejl og sårbarheder med tiden blive et problem.

Derfor bør du tage stilling til, hvad der skal ske med computeren.

Hvad er ESU?

ESU står for Extended Security Updates.

Det giver mulighed for fortsat at modtage vigtige sikkerhedsopdateringer til Windows 10 frem til oktober 2027.

Det giver ikke nye funktioner eller almindelig Windows-support. Man kan derfor bedst se ESU som ekstra tid til at finde ud af, om man vil beholde computeren lidt endnu eller skifte til noget nyere.

Hvad bør du gøre?

Der er grundlæggende tre muligheder.

1. Opgradér til Windows 11

Hvis din computer kan køre Windows 11, er det ofte den enkleste langsigtede løsning.

Du kan se i Windows Update, om computeren tilbydes en opgradering.

Før en større opgradering er det altid en god idé at sikre, at dine vigtigste billeder og dokumenter er sikkerhedskopieret. Se også guiden Sådan undgår du at miste dine billeder.

2. Behold Windows 10 lidt endnu

Hvis computeren fungerer fint, men ikke kan opgraderes til Windows 11, kan ESU være en god midlertidig løsning.

Det kan især give mening, hvis computeren primært bruges til almindelige ting som mail, internet, billeder og dokumenter.

ESU bliver dog ikke nødvendigvis aktiveret automatisk. Derfor er det vigtigt at kontrollere, at computeren faktisk er tilmeldt og modtager sikkerhedsopdateringer.

3. Skift til en ny computer

Hvis computeren både er gammel, langsom og ikke kan køre Windows 11, kan det være bedre at skifte den ud.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal købe en dyr computer. Til almindelig brug som internet, mail, billeder og kontorarbejde er behovet ofte forholdsvis beskedent.

Det vigtigste er at vælge en computer, der passer til det, du faktisk bruger den til.

Skal jeg købe ny computer nu?

Ikke nødvendigvis.

Hvis din nuværende computer fungerer godt og kan få Windows 11 eller ESU, kan den måske sagtens bruges videre.

Er den derimod langsom, ustabil eller meget gammel, kan det være et godt tidspunkt at overveje en udskiftning.

Er du i tvivl?

Det kan være svært selv at gennemskue processor, TPM, Windows-versioner og kravene til Windows 11.

Jeg kan hjælpe med at kontrollere din nuværende computer og vurdere, om det bedst kan betale sig at opgradere til Windows 11, fortsætte med Windows 10 og ESU eller skifte til en ny computer.

Hvis du vælger en ny computer, kan jeg også hjælpe med at flytte billeder, dokumenter, mail, printer og de vigtigste programmer.

Se Windows-computerhjælpKontakt ITven

Skriv på Facebook Messenger